Hvorfor er man utro?

Hvorfor er man egentlig sin partner utro? Når man har fundet en at være sammen med, og som man godt kan lide, så er det jo nok, ikke? Nej, desværre ikke altid. Selvom der ofte er dybe subjektive grundlag for, hvornår en enkelt person er utro, så er der rigtig mange af de årsager til utroskab, der går igen i mange parforhold. Hvis du før har været i parforhold, hvor en af parterne, værende du eller din kæreste, har været utro, så kan du måske nikke genkendende til nogle af de årsager, som vi kommer ind på herunder.

Først og fremmest kan det simpelthen være det manglende sexliv, som får en af parterne til at gå ud og have sex med en anden. Rigtig mange af os har lyst og behov for sex, og hvis der ikke er fart i sexlivet på hjemmefronten, så kan man være fristet til at gå ud og få sex andre steder. Nogle får sig en fast elsker, andre vælger at tage den nemme og dyre løsning hos en prostitueret, mens en tredje gruppe vælger at bruge byturene fredag og lørdag aften som løsningen. Man kan være utro på mange måder, og dette er bare ganske få af dem.

Det kan også være, at sexlivet derhjemme efterhånden bare er blevet til en simpel rutine i stedet for at være drevet af lysten. Det kan være, der er gået for meget missionærstilling og hver-onsdag-aften i den, og derfor kan man have lyst til at gå ud og være sammen med andre personer, hvor der måske sker lidt andet, og hvor der er meget mere gnist. Selvfølgelig kan det anbefales at arbejde på det derhjemme, men der er bare nogle, der vælger at tage den hurtige løsning, i stedet for at få sexlivet derhjemme til at køre ordentligt igen, som det måske har gjort.

Manglende sex i hjemmet kan også give dårlig selvtillid hos mange mennesker. Man føler sig måske ikke bekræftet og værdsat, hvis den anden ikke har lyst til at have sex. Selvom det måske ikke har noget at gøre med dig, men derimod din partner, så kan det stadig give dig dårlig selvtillid, hvis din partner ikke har lyst til dig.

Det kan også være mangel på god kommunikation og basalt set mangel på et godt parforhold, som kan få en af parterne til at gå ud og være sammen med en anden. Er man ked af det derhjemme, så kan man søge andre steder hen for at blive trøstet. Det kan enten ske udelukkende via sex, eller man kan finde sig en elsker, som man begynder at betro sig til og holde af. Kommer man hertil, er man ude på et sidespor, og det gavner på ingen måde parforholdet derhjemme.

Få hjælp til at komme videre her.

Som du nok kan fornemme, så kan der være mange årsager til, at utroskab finder sted. Men i stedet for at søge efter lette flugtveje, så bør du i stedet arbejde på at få det derhjemme til at blive bedre. Kæmp for dit parforhold i stedet for at stikke halen mellem benene.

Skriv kommentar

*