Hvorfor købe en bryllupsparaply?

Hvorfor egentligt? Ja hvordan kan det være, at de fleste mennesker ikke skænker det en tanke? Jeg tænker som de fleste. En paraply er da ikke noget at gå op i. Sådan en får jeg nærmest i nakken af emsige forretningsfolk. De får med andre ord gratis reklame ved, at jeg ligeså gratis tumler rundt med en udslået logobefængt paraply, når himlen har åbnet sine sluser.

Ikke så snart efter at dette er sket, for jeg fik paraplyen i går, opdager jeg umiddelbart, at noget er galt. Den her er paraply vidst ikke lige det bedste at gå rundt med. På sådan en fugtig, fugtig og glat eftermiddag i København føler jeg dette fugthelvede på nært hold. Regnen siler ned og det dampende hede fortov truer med at suge al energi ud af mine fødder. Flere gange smækker paraplyen sine stivere lodret i vejret, og jeg døjer forfærdeligt med at holde fast ved den pga. det diminutive håndtag. Altså! Jeg ønsker manden, der forærede mig paraplyen, hen hvor ’peberet gror. En frelsende affaldsspand modtager med et rungende suk paraplyen, der nu må indgå i en tælling af endnu spildte ressourcer i forbrugersamfundets ’smid væk kultur’.

En mand løfter, hvad der for et væsen fra en fremmed planet, må tage sig ud som en kæmpeskærm på en stang. Monstrummet er betydeligt større end ham selv. Han kæmper med at holde paraplyen på plads, da den sikkert i forvejen er alt for tung? Hvorfor kan man ikke fremstille paraplyer af et langt lettere materiale end det, man traditionelt ofte ser anvendt? Han skynder sig forbi mig, og hans hastværk får ham til at ligne en, der bryder med det gamle motto om, at ’Hastværk er lastværk’.  Idet han passerer, slår han mig i hovedet med den spidse ende af dette monstrøse redskab fra det forrige århundrede. Et stænk af regn lægger sig som kaskader på mit hår. Jeg stirrer indigneret på ham. Ja! Vel egentligt ikke ham – men på hans enormt upraktiske paraply. Min harme er ikke forårsaget af et nu synligt gennemblødt hår, men ved, at dette ydmyge instrument fastholder sit gamle klodsede design. Set i lyset af de store bedrifter i form af design, konstruktion, arkitektur og videnskab i det 21. århundrede, må det undre, at alverdens paraplyfabrikanter ikke rigtigt har haft noget motiv til at finde på noget nyt? Alt dette farer gennem min hjerne, mens jeg sagtmodig slentrer videre gennem regnen. Bedre bliver det ikke af, at jeg også observerer et barn, der går rundt fareturende svingede en uhensigtsmæssig massiv golfparaply. Er det virkeligt det bedste vi kan finde på? Jeg tror, at svaret er nej! Men desværre – markedsføring af en vellykket paraply, der har undergået en produktudvikling, er undtagelsen frem for reglen.

Jeg er som min bedste vens forlover på vej til bryllup. Virkelig god planlægning fra min side af. Og her skal jeg så møde op i kirken med plaskvådt hår, der deler sig i to forræderiske tjavser. Mit stiveste puds hænger slasket på min krop, og de ’vatindlagte skuldre’ i den mørke habit ligner et puklet bakkelandskab, nu da skuldrene er begyndt at suge godt til sig.

For leden surfede jeg rundt på nettet, men det blev ikke til mere. Et firma i Odder ”Kingbo” fører bryllupsparaplyer, der udmærker sig ved at være det nyeste af det nyeste inden for bryllupsparaplyer. Paraplyer der løser alle de problemer, jeg gik og tumlede med på min vej til kirken. Det blev imidlertid ved tanken. Havde jeg dog bare fulgt den første indskydelse og fyldt den i varekurven på hans hjemmeside. For så ville jeg også med den hurtige levering, han er kendt for, havde taget mig bedre ud på denne for min ven så vigtige dag.

Skriv kommentar

*