Der er mange, der gerne vil vide, hvorfor man gaber. Desværre findes der ikke et konkret svar på. Det er sandsynligvis derfor, at der er mange, der gerne vil vide, hvorfor man gaber. I denne artikel kommer vi ind på en række af teorierne om, hvorfor vi gaber.
Der er forskellige forklaringer på, hvorfor vi gaber
Der er op til flere måder at anskue og forklare et gab på. Som der er givet udtryk for før, er der dog ikke nogen definitiv og videnskabelig forklaring på det. Det er vigtigt, at du er klar over dette, hvorfor du ikke bør tro, at de forklaringer, der følger herunder, er noget, der er blevet beskrevet på videnskabelig vis.
På den ene side kan man beskrive et gab som en meget kompleks refleks. Det er en refleks, der har noget med vågenhed kontra træthed at gøre. Det er noget, der på mange punkter også minder en del om en form for strække-refleks. Det er den bedste måde at beskrive det på.
Poul Jennum, der er overlæge ved Glostrup Hospitals Center for Søvnmedicin, forklarer det på den følgende måde:
”Hvis vi ikke har bevæget vores ben i et godt stykke tid, så er det meget normalt, at vi får lyst til at strække dem. Det er dog ikke kun noget, der gør sig gældende for dine ben. Det samme gør sig gældende for vores ansigtsmuskler. Dem har vi også brug for at strække lidt, hvis de har været stille i en lang periode.
Det kan være en af grundene til, at vi gaber. Når vi gaber, så strækker vi nemlig kæbemusklerne.”
Gab udløser dopamin i hjernen
Det er også værd at tage et kig på, hvad der sker i hjernen, når vi gaber. Det er derfor også en måde, du kan anskue det på. I den forbindelse skal det også gøres klart, at et gab vil give dig en følelse af velvære. Årsagen til dette er, at gabet og strækket vil udløse dopamin, der kan beskrives som hjernens velværestof.
I denne forbindelse har Poul Jennum forklaret det følgende:
”Et gab er en refleks, der påvirker op til flere dele af din hjerne. På lige fod med både et smil og en surhed, så smitter et gab også. Det har du sikkert også selv oplevet. Det er dog endnu en ting ved et gab, der ikke har været muligt at give et konkret svar på, hvorfor vi gør. Der er kun en række teorier om det.
Det er sikkert noget, der har haft en vigtig social funktion gennem menneskes udvikling. Til slut mener man også, at et gab er med til at øge blodgennemstrømningen af hjernestammen. Det er med til at give mere energi til denne dele af hjernen.”
Det vidner dog om, at det ikke er muligt at give et konkret svar på, hvorfor vi gaber. Det er noget, der er blevet forsket meget i, men det er dog endnu ikke lykkedes at finde frem til noget konkret. Derfor er det også noget, der fortsat bliver forsket i.
Det er en god ting at gabe
Et gab er en refleksiv handling, hvor man trækker vejret dybt ind og udånder hørbart gennem munden. Den indledes normalt med en dyb indånding.
Et gab føles forfriskende og som om man har taget en dyb indånding. Det er ofte smitsomt, hvilket betyder, at en person, der gaber, ofte kan få andre til at gabe.
Der er ikke noget klart svar på, hvorfor vi gaber. Nogle forskere mener, at det er en måde at køle hjernen ned på. Når vi trækker vejret dybt ind, kommer der mere ilt til hjernen, og blodkarrene i hovedet udvider sig, hvilket afkøler hjernen.
Andre mener, at gabning er en måde at vække hjernen på eller øge årvågenheden. Når vi gaber, stiger vores hjertefrekvens og blodtryk, og vi indtager mere ilt.
Det er også muligt, at gabning blot er en refleksreaktion på kedsomhed eller træthed. Når vi keder os eller er trætte, får vi måske ikke nok stimulering, hvilket kan føre til gibning.
Der er mange teorier om, hvorfor vi gaber, men sandheden er, at vi ikke rigtig ved det med sikkerhed.
Det er sandsynligt, at der ikke kun er én grund til, at vi gør det, men at det tjener flere formål. Uanset hvad årsagen er, er gabning en normal del af livet og er ikke noget at bekymre sig om.
Videnskaben bag gabning
Når vi gaber, bliver vores indånding dybere, og vores udånding forlænges. Dette øger mængden af ilt i vores blod og driver mere kuldioxid ud. Når vi gaber, strækker vi også vores trommehinder, hvilket kan være med til at holde dem sunde.
Gab er smitsomt. Når vi ser en anden gabe, kan det udløse et gab hos os. Det skyldes, at gaben styres af den samme del af hjernen, som styrer vores følelse af empati.
Når vi ser nogen gabe, forstår vi, hvordan de har det, og vi spejler deres adfærd.
At gabe kan også tjene et evolutionært formål. Når vi gaber, trækker vi meget luft ind, og vores puls stiger. Denne kombination af dyb vejrtrækning og øget puls har vist sig at øge årvågenhed. Så gabning kan være en måde at vække os selv på, når vi føler os trætte.
Sådan stopper du med at gabe
Der er mange teorier om, hvorfor vi gaber, men den mest sandsynlige forklaring er, at det er en refleksiv reaktion på træthed eller kedsomhed. Når vi er trætte, producerer vores krop mere af hormonet adenosin, som får os til at føle os søvnige.
Kedsomhed kan også udløse et gab, da vores hjerne søger stimulering. Gabning kan også være smitsomt, da vi ofte efterligner vores omgivelsers adfærd.
Der er nogle få ting, du kan gøre for at stoppe gabningen. For det første skal du prøve at tage en pause, hvis du føler, at du bliver træt.
Gå en tur, spis en snack eller drik noget vand. Hvis du keder dig, så prøv at finde noget mere interessant at lave. Og hvis du er i nærheden af nogen, der gaber, så prøv ikke at kigge på dem.
Fordelene ved at gabe
Det er ikke helt klart, hvorfor vi gaber, men der er et par teorier. En populær teori er, at gabning hjælper med at afkøle hjernen. Når vi gaber, åbner kæben sig bredt, og vi indånder en dyb indånding af luft.
Denne dybe indånding tvinger blodet og andre væsker i vores hoved til at cirkulere hurtigere. Denne øgede cirkulation er med til at køle hjernen ned.
En anden teori er, at gabning er med til at vække os. Når vi mangler søvn, producerer vores krop mere af hormonet adenosin. Dette hormon får os til at føle os søvnige. Gabning kan hjælpe os med at slippe af med noget af det overskydende adenosin og hjælpe os med at føle os mere vågne.
Endelig mener nogle eksperter, at g gabning er en måde at lindre stress på. Når vi er stressede, spænder vores muskler op. At gabe kan være med til at strække disse muskler ud og lindre nogle af de spændinger, vi føler.
Uanset hvad årsagen er, er gabning en normal del af livet. De fleste af os gaber flere gange om dagen.
Hvad betyder det?
Der findes en række teorier om, hvorfor vi gaber, men den mest sandsynlige forklaring er, at det er en refleksiv reaktion på træthed eller kedsomhed. Når vi er trætte, producerer vores krop mere af hormonet adenosin, som får os til at føle os døsig.
Kedsomhed udløser også en lignende reaktion i hjernen, hvilket kan føre til gabning. Gabning øger også blodgennemstrømningen og ilttilførslen til hjernen, hvilket kan være med til at forbedre årvågenheden.
En anden teori er, at gabning er et socialt signal, som hjælper med at kommunikere træthed eller kedsomhed til andre. Dette kan være nyttigt i gruppesammenhænge, hvor det er vigtigt at opretholde et fælles niveau af energi og fokus.
Endelig har nogle undersøgelser vist, at g gabning kan være med til at afkøle hjernen. Det skyldes, at når vi gaber, tager vi en dyb indånding af luft ind og ånder langsomt ud. Denne øgede luftgennemstrømning kan være med til at sænke hjernens temperatur.
Så selv om den nøjagtige årsag til, at vi gaber, stadig ikke er helt klarlagt, er det sandsynligt, at det tjener en række forskellige formål. Uanset om det er for at kommunikere træthed til andre, for at øge årvågenheden eller for at køle hjernen ned, er gabning en vigtig del af den menneskelige adfærd.
Et tegn på træthed eller kedsomhed?
Der er et par teorier om, hvorfor folk gaber. Nogle forskere mener, at gabning er en måde for kroppen at køle hjernen ned på.
Man mener, at når vi gaber, hjælper den luft, der strømmer ind i vores lunger, også med at afkøle det blod, der strømmer til vores hjerne.
En anden teori er, at gabning er en måde at vække hjernen på. Når vi er søvnige, bliver vores vejrtrækning overfladisk, og vores iltindhold i blodet falder. Man mener, at gabning er med til at øge iltniveauet i blodet og vække hjernen.
Endelig mener nogle forskere, at gabning er en måde at lindre kedsomhed på. Man mener, at når vi keder os, får vi ikke nok stimulering, og vores hjerne søger måder at holde sig vågen på. At gabe kan være en måde at få mere ilt til hjernen og øge årvågenheden på.
Så hvorfor gaber vi? Det er sandsynligt, at der er et par grunde. Det kan være en måde at køle hjernen ned på, at vække hjernen eller at lindre kedsomhed.
Hvorfor smitter det når andre gaber?
Der er stadig ikke enighed blandt eksperterne om, hvorfor vi gaber. Nogle siger, at det er en refleksreaktion på en stigning i blodtrykket, mens andre mener, at det er en måde at køle hjernen ned på. Den mest sandsynlige forklaring er dog, at gabning er smitsomt.
En undersøgelse offentliggjort i tidsskriftet Frontiers in Psychology viste, at når én person gaber, opstår der en dominoeffekt, og de omkringstående er mere tilbøjelige til også at gabe. Forskerne mener, at det skyldes, at gabning er en måde at kommunikere træthed eller kedsomhed på.
Så hvis du ser nogen gabe, er det bedst at kigge væk og forsøge ikke at følge trop. Ellers kommer du til at sidde fast i en ond cirkel af gabning, der kan vare i timevis.
