Enten den sidste søndag i november eller den første søndag i december, tænder man et lys i adventskransen. Det fortsætter man med hver søndag frem til jul. Men hvad er egentlig grunden til, at vi gør det?
Den korte version er, at vi tæller ned til juleaften. Mere specifikt tæller vi ned til, at Jesusbarnet bliver født. Men hvad er grunden til, at det er fire søndage? Og hvorfor står adventslysene i en krans i gran?
Markerer kirkeårets begyndelse
Den første søndag i advent er altid fire søndage før juleaften. Det er nemlig ikke en helt almindelig søndag, i og med, at det er den dag, der markerer begyndelsen på et nyt kirkeår. Dette bliver derfor fejret med både gudstjeneste og lys.
Gennem tiden er lyset blevet brugt som en del af flere forskellige fejringsritualer. Det skyldes, at lyset er tegn på noget godt. Derfor har det også alle dage været helt naturligt, at lysene skulle bruges som nedtælling. Den første søndag i advent vil desuden altid falde i perioden 27. november til 3. december.
I forbindelse med den første søndag i advent, bliver der altid sunget en adventsudgave af ”Vær velkommen, Herrens år”. I kirken har de også taget traditionen med julekransen til sig, hvorfor der ved julegudstjenesterne som regel er en stor adventskrans hængt op. Præsten tænder selvfølgelig lysene ved adventsdagene.
Hvad betyder advent?
Ordet ”advent” kommer fra det latinske udtryk ”Adventius Domini”. Det er et udtryk, der frit oversat til dansk betyder ”Herrens kommen”. Hvad det betyder er, at advent markerer troen på Jesusbarnets fødsel, hvilket også netop er det, der tælles ned til, når man hver søndag i advent tænder et nyt lys i sin krans.
Forud for Jesus’ fødsel var der i ugerne op til rigtig mange tegn fra Gud om, at hans søn snart ville blive født. Det er naturligvis også disse tegn, der i dag bliver markeret ved at tænde lys i forbindelse med advent. Det er dog ikke just nogen hemmelighed, at det ikke er alle, der er klar over, at dette faktisk er tilfældet.
Adventsfaste var normalt før i tiden
Hvis man skruer tiden et par hundrede år tilbage, var det ikke just normal praksis, at man fejrede søndagene i advent med gløgg og æbleskiver, som langt de fleste vælger at gøre det i dag. I stedet forholdet sig faktisk helt modsat. Dengang fastede man nemlig på disse dage. Denne fast gjaldt både mad og underholdning.
Grunde til, at man gjorde dette var, at man havde en tro på, at hvis man fastede, ville man i højere grad sætte pris på det, der kom, meget mere. Fx ville man sætte mere pris på den store julefest, der byder på lækker og overdådig julemad – og ofte endda også i lange baner.
På mange måder minder det faktisk om det, der gør sig gældende, når muslimerne holder deres Ramadan. De faster nemlig også af den grund, at de mener, at de vil værdsætte den mad, de ved solnedgang må spise, mere.