Mikhail Gorbatjov, der i 1985 var blevet udnævnt som leder af Sovjetunionen, valgte i januar 1989 at bryde med Bresjnev- doktrinen. Det handlede om, at Sovjetunionen påkaldte sig retten til at gribe ind i de øvrige stater i østblokken, hvis de var af den opfattelse, at den socialistiske stat blev truet.

I juni 1989 valgte Ungarn at fjerne deres grænsehegn mod Østrig. For Østtyske borgere var det ikke muligt at rejse til Vesten. Det var dog muligt for dem at rejse til et andet østland. Derfor begyndte en stor mængde af østtyskere at rejse til Ungarn, da de herfra kunne rejse videre til Østrig.

Dette ønskede den østtyske ledelse at sætte en stopper for. Da de forsøgte dette, førte det dog til voldsomme masseprotester i Berlin samt i flere andre østtyske byer. Ledelsen besluttede sig derfor for at lempe kravene for at få en indrejsetilladelse til Vesttyskland, da de ønskede at lægge en dæmper på urolighederne.

Nye rejsebestemmelser blev offentliggjort i 1989

D. 9. november 1989 blev en række nye rejsebestemmelser offentliggjort på en pressekonference. Det var DDRs nyudnævnte medieansvarlige, Günter Schabowski, der skulle stå for at fortælle om beslutningen. Dog var Schabowski ikke blevet informeret ordentligt, hvilket resulterede i en fortalelse fra hans side.

Han blev nemlig spurgt om, hvornår de nye rejseregler ville træde i kraft. Til dette svarede han ’med det samme’, men det var dog ikke tilfældet. Hele konference blev transmitteret til østtysk tv. Derfor var der flere tusinde østtyskere, der begyndt at søge mod de ni grænseovergange, der var at finde i Berlin.

Ved de ni grænseovergange stod der en række grænsevagter, da ikke forstod, hvad der skete, da der ikke var nogen af dem, der var blevet informeret.

Hvordan reagerede vagterne?

Det resulterede naturligvis i en situation, der meget hurtigt viste sig at være højspændt. Der var ingen, der vidste om vagterne ville skyde. Det skete heldigvis ikke, for der var ingen, der turde at give ordren. Kort før midnat blev der udsendt en melding fra DDR-ledelsen om, at vagterne skulle hæve grænsebommene.

Hvad det betød var, at det for første gang i hele 28 år var muligt for beboere i Berlin fra øst og vest at mødes på legal vis. Derfor var der heller ikke nogen af dem, der længere skulle frygte for sit liv, hvis de besluttede sig for at gøre det. Det varede dog ikke længe før situationen endte med at udvikle sig yderligere.

Det varede nemlig kun kort tid før de første frygtløse unge mænd begyndte at kravle op på muren. Her gik de i gang med at hugge muren ned med hammer og mejsel. Da muren faldt var det også et bevis på, at det nu var slut med den kommunistiske stat, DDR.

Cirka et år efter, at muren faldt, blev Østtyskland og Vesttyskland lagt sammen til et land. Det skete på d. 3. oktober 1990. Derfor markerer murens fald bestemt også en vigtig del af Tysklands historie, da det markerer starten på en helt ny æra for landet.