E-Hvorfor ?

E-Hvorfor ?

Hvorfor holder vi påske?

Ved du ikke hvorfor vi fejrer påske? I så fald er du ikke den eneste. Heldigvis er det netop, hvad du kan få svar på i denne artikel. Påsken er en af de store kristne traditioner, som vi i Danmark har holdt godt fast i. Derfor er der også en god chance for, at du hvert år fejrer påske sammen med din familie og muligvis også venner.

Påsken er en fest og en tid, der fejres, da vi kristne mindes Jesu død samt fejrer hans opstandelse. Derfor er det også den vigtigste kristne højtid. Der er desuden flere andre helligdage, der retter sig efter påsken. Det er blandt andet gældende for fastelavn, Store. Bededag, Kristi Himmelfart og pinse.

Påske stammer fra den jødiske fest, der går under navnet pesach. Det er en fest, hvor jøderne markerer deres udfrielse fra Egypten. Det er en tid, man kan læse mere om i Det Gamle Testamente. Derfor er det ikke helt det samme, der fejres, men det ændrer dog ikke på, at det er her påsken stammer fra.

Tro og skik i påsken

Påsken er dog også en fest, der rummer stor folkelig tro og skik. Det er bl.a. en tid, der benyttes til magiske husråd. Der har fx været flere steder, hvor man mente, at den, der spiste et æble på et fastende hjerte på påskemorgen, ville blive fri for forskellige sygdomme.

Blandt andet ville det betyde, at man kunne undgå dårligdomme som rygværk i det kommende år. Hvis æblet var ledsaget af en snaps, så kunne det også være med til at forhindre ’kolden’. Det betyder, at de troede, at det kunne sikre, at man ikke blev ramt af koldfeber, som også er det, der kaldtes for ’lollandsk syge’.

Vejrvarsler hørte også til påsken

Det var også normalt med vejrvarsler til påsken. Fx sagde man at ’Skærtorsdags tø giver mange læs hø’ eller at ’Langfredags bitre væde får mangt et fattigt barn til at græde’. Meningen med dette var, at var der tøvejr på Skærtorsdag, varslede det en god høst, og nedbør på Langfredag ville varsle det modsatte.

Desuden var det også en udbredt tro, at hekse var særligt aktive til påske. Det var især en tro, at de var meget aktive på dagen før Skærtorsdag. Denne dag blev derfor kaldt St. Skadeaften, da man troede, at heksene ville drage til Bloksbjerg i Harzen eller Troms Kirke i Norge for at holde heksemøde i flok med skaderne.

Man mente dog også, at de allerede var hjemme igen Skærtorsdag, hvor de gik i kirke. Hvis man kom i kirke på Skærtorsdag med et ’hønnikeæg’ i lommen kunne man se, hvem af kvinderne, der var hekse. Et såkaldt hønnikeæg er det første æg, som en høne lægger.

Det viser naturligvis, at der både er og har været megen tro og skik forbundet med påske. Det er derfor ikke kun en tid, hvor vi fejre Jesu opstandelse, om end det selvfølgelig er det, der er det primære bag, at vi holder og fejrer påske.

Kommentarer

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Relaterede Artikler

Hvorfor startede Den Kolde Krig?

Når der tales om Den Kolde Krig, er der tale om de konflikter, der opstod mellem Sovjetunionen og USA i den lange...

Hvorfor taber jeg mig ikke?

Det er ikke nemt at tabe sig. Det er en hård og sej kamp. Derfor kan det også virke uretfærdigt, hvis du...

Hvorfor gaber man?

Der er mange, der gerne vil vide, hvorfor man gaber. Desværre findes der ikke et konkret svar på. Det er sandsynligvis derfor,...

Nyeste Artikler

Hvorfor startede Den Kolde Krig?

Når der tales om Den Kolde Krig, er der tale om de konflikter, der opstod mellem Sovjetunionen og USA i den lange...

Hvorfor taber jeg mig ikke?

Det er ikke nemt at tabe sig. Det er en hård og sej kamp. Derfor kan det også virke uretfærdigt, hvis du...

Hvorfor gaber man?

Der er mange, der gerne vil vide, hvorfor man gaber. Desværre findes der ikke et konkret svar på. Det er sandsynligvis derfor,...

Hvorfor har vi årstider?

Vil du gerne vide, hvorfor vi har flere forskellige årstider? Det er et spørgsmål, som mange har. Derfor er du bestemt ikke...

Hvorfor hedder det æbleskiver?

Der skal ikke være nogen tvivl om, at det er de færreste, der ikke spiser æbleskiver, når julen gør sit indtog på...