Det skal ikke være nogen hemmelighed, at himlen altid har fascineret os mennesker. Vi sætter stor pris på, at den er blå i løbet af dagen. Når solen begynder at gå ned, kan himlen vise sig som værende lilla, hvilket får mange til at tage kameraet frem, i håbet om at kunne indfange en smule af himlens magi.

Men hvad er det helt præcist, der afgør, hvorvidt himlen er blå, lilla eller tilmed grønlig? I denne artikel kan du få svar på spørgsmålet om, hvorfor himlen er blå.

Solens lys indeholder alle farver

Årsagen til, at himlen kan have forskellige farver, skyldes at det lys, der når vores øje, forinden er blevet modificeret på en eller anden måde. I denne forbindelse er det også vigtigt at pointere, at Solens lys faktisk indeholder alle farver. Det er derfor, at det ofte bliver oplevet som hvidt.

Det er dog ikke helt tilfældet, for når lyset går igennem molekylerne i Jordens atmosfære, bliver det spredt ud. Disse molekyler spreder dog nogle farver i Solens hvide lys mere end andre. Det er især de blå og mere violette farver i lyset, der bliver spredt ud over himlen, mens de grønne farver bliver spredt lidt mindre.

De gule og røde farver bliver stort set ikke spredt. Det er derfor, at når vi ser på himlen, så vil det lys, der når vores øjne, være det blå lys. Det er ganske enkelt som følge af, at det er den farve, som molekylerne er bedst til at sprede. Som følge af dette, ender himlen altså med at fremstå blå.

Himlen er desuden helt sort om natten, da der på dette tidspunkt ikke er noget sollys, som molekylerne i atmosfæren kan bryde. Af denne årsag ender himlen med at få den samme farve som verdensrummet, hvilket altså er helt sort.

Hvorfor kan solnedgange blive røde?

Det er også atmosfærens molekyler, der bærer skylden for, at himlen kan ende med at blive enten rød, lilla eller orange, når solen går ned. Himlen kan nemlig ende med at få nogle helt andre farver end blå, når solen ikke længere står så højt på himlen, hvilket den naturligvis ikke gør, når den er på vej ned.

Årsagen til dette er, at solens lys derved skal igennem et meget tykkere lag af Jordens atmosfære, før vi får det at se. Som følge af dette, ender det med, at atmosfærens molekyler får spredt det blå og det grønne lys i så stor stil, at det kun er det gule og det røde, der er tilbage, når lyste endelig trænger igennem til os.

Som følge af dette, er det de røde dele af solens hvide lys, der ender med at nå vores øjne, når himlens kugle går enten op eller ned. Hvad det også vidner om er, at det ikke er som følge af, at solens stråler skifter farve e.l., når den er på vej ned. Det hele handler om, at der er forskel på molekylernes behandling af solens stråler.