E-Hvorfor

Der skal ikke være nogen tvivl om, at de fleste har prøvet at få krampe. Du har med garanti også selv prøvet det op til flere gange. Det er sikkert også derfor, at du er havnet her på siden, da du gerne vil vide mere om, hvorfor du har fået krampe. Det er nemlig netop det, du kan blive klogere på i denne artikel.

Hvad er en krampe?

En krampe er en pludselig og ufrivillig sammentrækning af en muskel. Det er noget, der ofte opstår i muskler, der krydser to led. Det kan fx være enten hofte-knæled eller knæankelled. Der er mange forskellige teorier om, hvorfor krampe opstår, men der er dog endnu ingen af dem, der er blevet videnskabeligt bevist.

En af de mest almindelige teorier er, at der ved fysisk overanstrengelse opstår små blødninger i musklerne. Det er det, der gør, at dine muskler vælger at trække sig sammen. I og med, at det ikke er noget, der er blevet videnskabeligt bevist, er det dog svært at komme med et mere konkret svar på det, end ovenstående.

Hvordan kan man undgå krampe?

Der er op til flere måder, hvorpå du kan forebygge muskelkrampe. Det er dog ikke dem alle, der fører en lige stor succes med sig. Det er en god idé, at du tager dig god tid til at strække musklerne ud. Det skal du gøre både før og efter træning. Mange tror, at det er nok at gøre det efter, men det er dog slet ikke tilfældet.

Ikke nok med det, så er det også en god idé, at du sørger for at starte roligt ud, når du går i gang med at løbe, cykle, svømme eller deslige. Hvis det er muligt for dig, så er det også en rigtig god idé, at du sørger for at drikke en masse vand undervejs. Det er selvfølgelig lettest, hvis du fx befinder dig i et motionscenter e.l.

Hvis dine kramper allerede er opstået, er det muligt at lindre dem eller helt slippe af med dem. Det er dog et krav, at du med det samme stopper din træning, masserer din muskel og dernæst begynder at strække den ud. Det er dog vigtigt, at du sørger for at være meget forsigtig, når du strækker den ud.

Er kramper farligt?

Der er mange, der tror, at det er farligt for en muskel, når den kramper. Det er vigtigt, at du er klar over, at der intet farligt er ved det. Hvis det skulle ske, at din muskel begynder at krampe, skal du derfor ikke gå i panik. Der er nemlig intet at være bange for i denne forbindelse.

For det meste er det en både kortvarig og harmløs tilstand. Hvis du oplever, at det er noget, der bliver ved med at ske, er det dog en god idé at tage kontakt til din læge. Det kan nemlig være som følge af, at der ikke er orden i din salt- og væskebalance, at du ender med at få muskelkramper.

Det er ikke mange, der ved, hvorfor vi nyser. Mange vil dog gerne vide det. Er du en af dem, så er du havnet det helt rette sted. Her på siden kan du nemlig læse mere om, hvad der gør, at vi nyser. Det er nemlig blevet videnskabeligt bevist, hvad der ligger til grund for, at vi nyser.

Faktisk er det ret simpelt. Det er nemlig blot en refleks, der sker, når der er noget, der irriterer slimhinden i næsen. Det er noget, der foregår helt ubevidst, da der sendes en sensorisk stimulus til hjerne om, at der er et eller andet i næsen der irriterer. Dernæst senes der et signal retur om, at et nyt er nødvendigt.

Et nyt har til formål at rense næsen

Nyset har den funktion, at det skal rense slimhinderne i næsen for irriterende stoffer eller fremmedlegemer. Det kan være mange forskellige ting, da der er mange ting, der kan skabe denne irritation. Ofte bliver det dog forårsaget af blandt andet støvkorn, et insekt eller derimod en form for virus.

Er der tale om et barn, kan der også være tale om en lille perle e.l. Barnet kan have været en smule for ivrig med at finde ud af, hvor langt en sådan perle kan komme ind i næsten. I et sådant tilfælde vil det stort set altid ender med, at barnet nyser, da kroppen forsøger at få perlen ud af næsen på denne måde.

Når det sker, at din slimhinde bliver irriteret, bliver der sendt et signal til din hjerne om, at der er behov for, at den bliver renset. Når hjerne modtager dette signal, sender den et signal tilbage til de muskler, der sidder i luftvejssystemet, som har til opgave at sørge for at nyset sker.

Der sker så det, at man tager en dyb indånding, hvor både mellemgulvs- og brystmusklerne sørger for at alt luften presses ud af lungerne med en meget høj fart. Det vil resultere i, at slimen på slimhinden sammen med de irriterende stoffer eller fremmedlegemer kan rive sig løs, og dernæst også blive skudt ud af din næse.

Nysset kommer altid ubevidst

Nys er meget vigtige, for hvis ikke vi nyste, ville de irriterende stoffer eller fremmedlegemer kunne komme ned i lungerne. Dette ville sandsynligvis resultere i en lungebetændelse. Af denne grund har kroppen fra naturens side valgt, at nysene skal være en refleks, så vi ikke kan få den idé at lade være med at nyse.

Vores hjerne er nemlig så snedigt indrettet, at de vigtigste og mest centrale opgaver ikke bliver overladt til vores bevidsthed. Det er blandt andet noget, der gør sig gældende for vores vejrtrækning og hjertemusklens sammentrækning. Det er dog ikke kun, men også, at vi nyser eller hoster.

Derfor skal man heller ikke tro, at man fx selv er nødt til at fremprovokere et nys. Hvis kroppen har brug for at nyse, så sker det helt af sig selv, da det – som sagt – er en naturlig refleks. Af samme grund kan man heller ikke selv styre, hvornår man nyser.

Blister i munden er noget, der rammer de fleste. Det er nemlig en hyppig tilstand, der på periodisk vis rammer ca. 20 % af befolkningen. På trods af, at det er en meget hyppig tilstand, er årsagen til, hvorfor de opstår dog endnu ikke blevet afklaret. Der er dog set flere forklaringer på, hvad der ligger til grund for det.

Det kan både være som følge af en mangelstilstand og/eller en slumrende virus. Det er noget, der kan vækkes til live i stil med, hvad du kender fra et forkølelsessår. En blist kan provokeres af diverse fødemidler. Det gør sig blandt andet gældende for både chokolade, nødder og tomater samt mekanisk traume.

Det skal dog nævnes, at der også er enkelte patienter, der har enten vitamin- eller jernmangel. Derfor vil et tilskud med jern og folinsyre hjælpe mange patienter. Det har også vist sig, at du kan forbygge blister ved et dagligt indtag af urte-vitamintabletten LongoVital® imellem to og fire måneder.

Hvordan kommer man af med blister?

Hvis du først har fået blister, er der en del mundskyllevæsker, der kan bruges som desinficerende. Det er en god idé, at du gør dette, da det kan være med til at sætte lidt tempo på heling af sårene. Hvis det er noget, du er på jagt efter, bør du tage et kig på Klorhexidin, der er en af de mest anvendte mundskyllevæsker.

Det er dog vigtigt, at du er klar over, at det har den ulempe, at det ender med at misfarve dine tænder efter et stykke tids brug. Du kan også vælge at gøre brug af Betasept®, der har et indhold af en smule jod. Det er også et udmærket alternativ, da det er effektivt i brug, men ikke misfarver dine tænder.

Hvad end du vælger den ene eller den anden skyllevæske, er det vigtigt, at du ikke blot hælder det i munden. Du skal i stedet sørge for at duppe den koncentrerede opløsning direkte på sårene. Det er dog vigtigt, at det gøres klart, at du til en start skal tørre dem af med en vatpind.

Hvad hvis jeg oplever smerter?

Hvis du oplever smerter, er det også muligt at gøre brug af diverse former for lokalbedøvende salver. Hertil kan du også bruge en mundskyllevæske, der hedder Andolex®, da den virker dulmende på dine smerter. Her er det dog vigtigt, at du er klar over, at det kun har en kortvarig effekt og ikke fremmer sårenes heling.

Har du et ønske om at købe et middel, der kan fremme din heling, er du nødt til at købe noget på recept. Det kan fx være binyrebarkhormon, der er en salve, som du skal købe på recept. De fleste synes dog ikke, at det er behageligt at gøre brug af den. Det skyldes især, at den giver dig en grynet fornemmelse i hele munden.

Hvordan du vælger at behandle dine blister er dog op til dig selv. Det er end ikke et krav, at du gør brug af et middel, hvis du ikke mener, at det er nødvendigt.

Det er de færreste, der kan påstå, at de aldrig har slået en prut, der lugter så fælt, at man selv er nødt til at flytte sig fra stedet. Derfor er der også mange, der gerne vil vide, hvordan man kan undgå, at ens putter lugter. For at undgå det, er du dog nødt til først at forstå, hvad der får dine prutter til at lugte.

Svovlbrinte står bag pruttens stank

Til trods for, at man ikke skulle tro, at det er sandt, er en prut faktisk primært bestående af helt lugtfrie gasser. De har et højt indhold af både oxygen og nitrogen, som vi får fra luften omkring os. Desuden har de også et indhold af både hydrogen, methan og kuldioxid.

De tre sidstnævnte stoffer bliver produceret, når vores tarmbakterier forarbejder de kulhydrater, vi spiser. Det er dog ikke her lugten komme fra. Den kendte stank af rådne æg kommer fra svovlbrinte. Det er noget, der opstår, når vores tarmbakterier skal forarbejde protein.

Der er flere forskere, der har undersøgt, hvordan niveauet af svovlbrinte i tarmen kunne påvirkes. Til dette formål har de gjort brug af afføringsprøver fra syv helt raske mennesker. Hver af prøverne blev blandt med såkaldt cystein, der er en aminosyre, der især at finde i både kød, æg og mælkeprodukter.

Da de tilsatte cystein til deres prøver, fandt de ud af, at niveauet af svovlbrinte blev intet mindre end syv gange så højt, som det normalt er.

Højt proteinindtag giver lugtende prutter

Dine prutter vil være mindre ildelugtende, hvis du er villig til at skære ned på dit indtag af protein. Det er også med til at forklare, hvorfor bodybuildere er kendt for at slå nogle uhyre stinkende prutter, da de indtager rigtig meget protein i løbet af en dag.

Få lugtfrie prutter ved at spise fuldkorn og grøntsager

Det var dog ikke svært at få det høje niveau af svovlbrinte til at falde igen. Det faldt nemlig væsentligt, da de valgte at blande fire ’langsomme’ kulhydrater i deres prøver. To af de fire kulhydrater havde det indhold af såkaldte resistent stivelse, der fx findes i kartofler, bananer, bælgfrugter, fuldkorn, artiskokker og asparges.

Disse fødevarer, der har et indhold af resistent stivelse, var med til at reducere produktionen af svovlbrinte med hele 75 %. Det skyldes, at det er fødevarer, der er lette at fordøje. Hvad det betyder er, at de når at blive nedbrudt før protein.

Som følge af dette, bliver opmærksomheden taget helt væk fra de proteiner, der egentlig skulle forarbejdes. Derved undgår man, at der bliver produceret svovlbrinte i et lige så stort omfang. Hvad man kan konkludere ud fra dette er, at du skal spise mere fuldkorn og flere grøntsager, hvis du synes, at dine prutter lugter.

Der blev også forsøgt med to andre kulhydrater. De var dog kun med til at reducere den store produktion af svovlbrinte med ca. 25 %. Derfor var de ikke nær så effektive i denne sammenhæng. Her var der tale om hhv. psyllium og sterculia.