Home Blog Page 5

Hvorfor snorker man?

Redaktion
-
0
Hvorfor snorker man?

Snorken er helt normalt. Snorker du, er det derfor intet at være bekymret for. Det er blot den lyd, der dukker op, når luften under vejrtrækningen får vævet i næse og svælg til at vibrere. Der kan dog være flere årsager til, at man begynder at snorke, hvilket du kan læse meget mere om herunder.

Hvad er årsagen til, at man snorker?

Når du sover, slappe muskulaturen i svælget af. Det er helt naturligt, men det medfører dog, at der bliver en kende mindre plads i svælget. Det er selvfølgelig noget, der har indflydelse, når du trækker vejret. Det er det, der får vævet i hhv. næse og svælg til at vibrere, hvilket er det, der frembringer den velkendte snorkelyd.

Desuden er alkohol og diverse sovemidler med til at forværre slapheden af muskulaturen. Når det sker, bliver snorkelyden også forstærket. En anden ting, der kan forværre snorken, er overvægt. Det skyldes primært, at fedtdepoterne i svælget forsnævrer pladsen yderligere, hvorfor snorkelyden lettere opstår.

Oplever du, at du både snorker og har pauser i vejrtrækningen, kan der være tale om obstruktiv søvnapnø. Er det noget du gerne vil finde ud af, skal det undersøges via søvnovervågning (søvnmonitorering). Det skal ske hos enten en øre-næse-hals-læge eller på et søvnlaboratorium.

Hvordan kan jeg stoppe med at snorke?

Føler du, at du selv har betydelige gener som følge af din snorken, og at det er noget, der går ud over fx din partner e.l., er det nødvendigt, at du bliver henvist til en specialist. Langt de fleste behøver dog ikke en særlig behandling, ud over et par gode råd til, hvordan man kan mindske sin snorken.

Snorkeskinne

Du kan med fordel bruge en snorkeskinne, hvis du snorker for meget. Det er et tilbud til udvalgte personer, der oplever problemer med snorken. Det er en skinne, der bliver tilpasset den enkelte person, og bliver lavet af en professionel tandlæge. Derved er man garanteret, at den passer og ikke er til gene om dagen.

Selve skinnen er lavet i blød plast. Det er selvfølgelig med til at sikre, at den ikke er ubehagelig at bruge, når du skal sove. Den har til formål at sørge for at trække din underkæbe lidt frem. Det gør den, da det er med til at sikre, at dine luftvejen derved holdes åbne, hvilket mindsker din snorken.

Du kan desuden købe færdiglavede skinner på nettet, men de er sjældent pengene værd. Derfor er det ikke noget, der kan anbefales. Ønsker du at bruge en snorkeskinne til at mindske din snorken, bør du få lavet en af en tandlæge. Hvis du gør det, så er du sikker på, at den har effekt, og at den sidder ordentligt i munden.

Næseplastre og snorkespray

Der er ganske vist ingen af delene, der kan bryste sig af at have en dokumenteret virkning, men flere har dog fortalt, at det har virket for dem. Vil du ikke investere i en snorkeskinne, kan du derfor forsøge dig med enten næseplaster eller snorkespray først. Det kan dog ikke garanteres, at det vil virke.

Hvorfor blev Cornflakes opfundet?

Redaktion
-
0
Hvorfor blev Cornflakes opfundet?

Hvis du snupper en skål med Cornflakes om morgenen, er det sandsynligvis for at blive mæt, så du får en god start på dagen. Hvad du sikkert ikke er klar over er, at du faktisk spiser noget, der tilbage i 1800-tallet blev opfundet som et middel mod onani. Det lyder helt skørt, ikke? Men det er faktisk sandheden.

Har du undret dig over, hvorfor er Cornflakes opfundet, så har du endelig fået svaret. Det er simpelthen ikke opfundet for at sikre, at du får en sund og nærende morgenmad, men derimod som et middel mod onani. Er det noget du gerne vil høre mere? Hvis ja, så skal du blot læse med i vores artikel herunder.

Et morgenmadsprodukt til behandling af onani

John Harvey Kelogg, der er opfinderen af Cornflakes, var læge og havde sit eget hospital. På dette hospital gennemførte han flere forskellige forsøg og behandlinger af patienter, der var besatte af sex og onani. Dertil gik han meget op i sund kost, hvorfor han også selv var vegetar.

Han var af den opfattelse, at han kunne helbrede patienter via sund og korrekt kost. John Harvey Kellogg var helt og aldeles overbevist om, at hvis et menneske havde usunde spisevaner, måtte det betyde, at han eller hun også havde usunde seksualvaner.

Hvad der menes med dette er, at han satte lighed mellem sund og fed mad og folk, der enten dyrkede sex eller onanerede ustyrligt. Det var det, der gjorde, at han fik idéen til at lave Cornflakes. Han mente nemlig, at det var tilpas kedeligt og ensformigt til at holde folk i ro.

Samtidig var det også nærende nok til, at det var noget, man rent faktisk kunne overleve af.

Kellogg afprøvede flere andre ting

Cornflakes var dog slet ikke den eneste metode, som Kellogg afprøvede i sit forsøg på at gøre folk afholdende. Han lavede fx også flere forsøg med tarmskylninger, da han mente, at det ville resultere i, at folk ikke længere ville dyrke sex eller onanere.

Selv i denne forbindelse inddragede han dog også morgenmadsprodukter. Det var nemlig ikke en helt normal tarmskylning. Derimod var der tale om yoghurt-tarmskylninger. Det var dog ikke alle hans forsøg, der var helt så milde, som dette. Faktisk var der også nogle af dem, var langt grovere, end tarmskylninger og morgenmad.

I den mere voldsomme ende skamferede han nemlig folk. Det gjorde han på flere måder. En af disse måder var ved at hælde syre på kvinders klitoris, da han dermed mente, at det ville mindske deres lyster. Derfor er det bestemt ikke alle hans forsøg, der har været lige så harmløse, som det faktum, at han har lavet Cornflakes.

Cornflakes endte med hurtigt at blive populært. Det blev dog ikke helt populært på den måde, som han selv havde regnet med, at det skulle blive. I fællesskab med sin bror, der hed Will Keith Kellogg, begyndte han nemlig at sælge Cornflakes som det, det reelt set var; en sund og simpel morgenmad til hverdagen.

Hvorfor bliver man forkølet?

Redaktion
-
0
Hvorfor bliver man forkølet?

Forkølelse er en smit virussygdom. Den rammer alle de øvre luftveje, men dog primært næse-, bihule og svælgrummet. Et meget karakteristisk symptom på en forkølelse er, at næsen løber. Oftest er det en relativt mild sygdom, der har en varighed på cirka en uges tid.

I nogle tilfælde kan en forkølelse dog optræde sammen med andre sygdomme. Fx er det meget almindeligt, at man rammes af en forkølelse sammen med en influenza. Det ændrer dog ikke på, at forkølelsen fortsat vil sætte sig i næseslimhinden, hvorefter det vil resultere i, at din næse begynder at løbe.

Sygdommen er meget hyppig i vinterhalvåret, ligesom den især rammer børn. Som voksen kan du dog også sagtens blive ramt af en forkølelse. Gennemsnitligt er man forkølet to til tre gange om året. Det betyder dog ikke, at alle kun er forkølet to til tre gange om året – for nogen er dette tal en del højere.

Hvordan opstår en forkølelse?

Man bliver smittet med et virus. Det er dog ikke kun en bestemt type virus, der kan forårsage en forkølelse. Faktisk er der mere end 100 forskellige vira, der kan forårsage en forkølelse. Dette ændrer dog ikke på, at det er en smitte, der sker fra en forkølet person til en anden person.

Selve overførslen (og dermed også smitte) sker dels via luftbårne dråber i forbindelse med hoste og nys, men også i forbindelse med berøring med hænderne. Hvad der menes med dette er, at man kan få forkølelsesvirus på hånden, hvorefter man så kan få ført det op til fx næse eller øjne.

Det er især sidstnævnte, der må siges at være den mest almindelige smittemåde, da man sjældent er klar over, at man har fået en virus på hånden. Her bør det også gøres klart, at forkølelsesvirus kan overleve på huden i op til flere timer. Derfor er det også vigtigt at vaske hænder, når man har pudset sin næse.

Hvornår ved jeg, at jeg er smittet?

Din sygdom vil ikke bryde ud med det samme. Fra du er smittet til sygdommen bryder ud, går der ofte et sted mellem to og fem dage. Derfor kan det også være svært at vide, at man faktisk er blevet smittet, da det ikke er noget, der viser sig med det samme. De fleste ved derfor ikke, at de er smittet de første par dage.

Hvis en person er forkølet, kan vedkommende smitte fra dagen før, sygdommen bryder ud, til lige efter den er overstået. Vil man gerne undgå at smitte folk, skal man derfor også være varsom, når forkølelsen er ved at aftage, for selvom den gør det, så betyder det ikke, at du ikke længere kan smitte andre.

Når dette er sagt, er det dog også værd at gøre det klart, at smitten er mest udtalt i starten. Her er det sekret, der kommer fra næsen nemlig næsten vandtyndt, hvorfor det er lettere at ramme andre personer med det. Desuden er det også hovedsageligt i starten, at man er meget ramt af nys.

Hvorfor drømmer man?

Redaktion
-
0
Hvorfor drømmer man?

De fleste mennesker drømmer. Nogen gør det dog oftere, end andre. Derfor er der mange, der gerne vil vide, hvorfor man drømmer. Er du en af dem, der gerne vil vide mere om dette, så er du havnet det rette sted. Du kan her på siden finde information om, hvorfor vi drømmer.

Drømme er som en form for natlig terapi, der tager toppen af smertefulde erindringer, hvilket er blevet vist via en undersøgelse.

Hvad er årsagen til, at vi drømmer?

Der er et nyligt eksperiment, der har vist via hjernescanninger af personer, der har fået vist følelsesmæssigt provokerende billeder, hvorefter de har lagt sig til at sove, at den del af hjerne, der har at gøre med følelser, blev mindre aktiv under REM-søvn (Rapid Eye Movement). Det er det stadie, hvor vores drømme sker.

Udover dette, var der også flere af forsøgspersonerne, der kunne fortælle, at billederne havde været mindre følelsesladede den næste morgen. Hvad det tyder på er, at en REM-søvn faktisk er i stand til at hjælpe os med at bearbejde svære oplevelser i vores liv, siger forskerne, der stod bag dette eksperiment.

Hvorfor sover vi egentlig i første omgang?

Faktisk ved vi endnu ikke, hvorfor vi sover. Dertil ved vi heller ikke, hvad der er sammenhæng mellem søvnen og vores følelsesmæssige velbefindende. Faktisk er det sidstnævnte endnu mere gådefuldt, hvis man spørger leder af undersøgelsen, Matthew Walker, der er hjerneforsker på University of California i USA.

Der findes dog i forvejen en række eksempler, der peger i retning af søvnens terapeutiske virkninger. Det er også heraf, at den velkendte talemåde at man har det bedre efter en god nats søvn er opstået. Dette bliver også bekræftet af Matthew Walker, hvorfor det faktisk ikke er en talemåde, der ikke har noget på sig.

Ikke nok med det, så er der også op til flere kliniske data, der viser, at følelsesmæssige belastninger, der er opstået som følge af angst eller posttraumatisk stress, kan føre til søvnproblemer. Trods det tilsyneladende samspil, har man faktisk en meget begrænset viden om de grundlæggende forhold i hjerne, der danner basis for den sammenhæng, der er mellem vores følelsesliv og den måde, vi sover på.

Denne forskning tyder dog på, at det faktisk ikke er tiden, der læger alle sår. Det er derimod REM-søvn, der læger alle sår.

Der er ingen, der ved, hvorfor vi drømmer

Hvad du dog også kan konkludere ud fra, hvad der er skrevet herover er, at der endnu ikke er nogen, der ved, hvorfor vi drømmer. Der er et hav af teorier om det, men det er dog ikke noget, der ændrer på, at der ikke er nogen, der har et specifikt og videnskabeligt bevist svar på, hvorfor vi drømmer.

Det er dog noget, der bliver forsket meget i. Det gøres der selvfølgelig med et håb om, at man en dag kan forklare, hvorfor man drømmer. Den dag i dag er det dog ikke noget, der kan gives et konkret svar på, da det ganske enkelt ikke er blevet bevist.

Hvorfor er Australien med i Melodi Grand Prix?

Redaktion
-
0
Hvorfor er Australien med i Melodi Grand Prix?

Har du længe undret dig over, at Australien er med i Melodi Grand Prix? I så fald er du ikke den eneste. Faktisk er der mange, der er i tvivl om, hvad der ligger til grund for dette. Til en start kan det dog nævnes, at det kun var meningen, at de skal være med som æresgæst i 2015.

Det var pointen, at de skulle være dette, da Melodi Grand Prix (også kaldet for Eurovision) kunne fejre deres 60-års fødselsdag. I mere end 30 år er der et stort antal australiere, der har stået meget tidligt op, for at følge med i den populære sangkonkurrence. Det viser selvfølgelig, at det også er populært i Australien.

Det var på baggrund af dette, at de blev inviteret til at være med i konkurrencen i 2015. Som der også er givet udtryk for før, var det dog oprindeligt planen, at de kun skulle være med denne ene gang. Sådan endte det dog ikke med at være, for nu har de været med hvert år, siden de blev inviteret med for første gang.

Der er delte meninger om deres deltagelse

Det er ikke alle, der synes, at det var en god idé, at de fik lov til at være med. Selv i dag er der mange, der er af den opfattelse, at de ikke bør have lov til at være med, da de ikke er en del af Europa. I og med, at navnet på showet er Eurovision og fokus er på de europæiske lande, er det ikke alle, der synes, at det giver mening.

Der er dog også mange andre, der mener, at det er helt fint, at de er med. Der er nemlig også andre lande, der har fået lov til at være med, til trods for, at de ikke er en del af Europa. Det gør sig blandt andet gældende for lande som Israel, Georgien og Armenien. Ingen af landene er en del af Europa, men de er dog alle med.

Australiens deltagelse har været en stor succes

Det er naturligvis ikke uden grund, at de har fået lov til fortsat er være med, når der hvert år afholdes et nyt Melodi Grand Prix. Det skyldes i høj grad, at det har vist sig at være en stor succes at have med dem. I forvejen var der rigtig mange australiere, der så med, men nu har showet fået endnu flere seere fra Australien.

Hvad det også betyder er, at der kun er en meget lille chance for, at vi ikke vil se mere til Australien i Melodi Grand Prix. Hvis du er en af dem, der mener, at det ikke er fair, at de er med, så er der ikke så meget at gøre. Det er et stort show, som arrangørerne skal tjene penge på, og det hjælpe populariteten i Australien med.

Egentlig bør det også blot ses som en positiv ting, at de er med. Det betyder nemlig, at showet bliver længere, og at vi får mere musik at lytte til.

Hvorfor er himlen blå?

Redaktion
-
0
Hvorfor er himlen blå?

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at himlen altid har fascineret os mennesker. Vi sætter stor pris på, at den er blå i løbet af dagen. Når solen begynder at gå ned, kan himlen vise sig som værende lilla, hvilket får mange til at tage kameraet frem, i håbet om at kunne indfange en smule af himlens magi.

Men hvad er det helt præcist, der afgør, hvorvidt himlen er blå, lilla eller tilmed grønlig? I denne artikel kan du få svar på spørgsmålet om, hvorfor himlen er blå.

Solens lys indeholder alle farver

Årsagen til, at himlen kan have forskellige farver, skyldes at det lys, der når vores øje, forinden er blevet modificeret på en eller anden måde. I denne forbindelse er det også vigtigt at pointere, at Solens lys faktisk indeholder alle farver. Det er derfor, at det ofte bliver oplevet som hvidt.

Det er dog ikke helt tilfældet, for når lyset går igennem molekylerne i Jordens atmosfære, bliver det spredt ud. Disse molekyler spreder dog nogle farver i Solens hvide lys mere end andre. Det er især de blå og mere violette farver i lyset, der bliver spredt ud over himlen, mens de grønne farver bliver spredt lidt mindre.

De gule og røde farver bliver stort set ikke spredt. Det er derfor, at når vi ser på himlen, så vil det lys, der når vores øjne, være det blå lys. Det er ganske enkelt som følge af, at det er den farve, som molekylerne er bedst til at sprede. Som følge af dette, ender himlen altså med at fremstå blå.

Himlen er desuden helt sort om natten, da der på dette tidspunkt ikke er noget sollys, som molekylerne i atmosfæren kan bryde. Af denne årsag ender himlen med at få den samme farve som verdensrummet, hvilket altså er helt sort.

Hvorfor kan solnedgange blive røde?

Det er også atmosfærens molekyler, der bærer skylden for, at himlen kan ende med at blive enten rød, lilla eller orange, når solen går ned. Himlen kan nemlig ende med at få nogle helt andre farver end blå, når solen ikke længere står så højt på himlen, hvilket den naturligvis ikke gør, når den er på vej ned.

Årsagen til dette er, at solens lys derved skal igennem et meget tykkere lag af Jordens atmosfære, før vi får det at se. Som følge af dette, ender det med, at atmosfærens molekyler får spredt det blå og det grønne lys i så stor stil, at det kun er det gule og det røde, der er tilbage, når lyste endelig trænger igennem til os.

Som følge af dette, er det de røde dele af solens hvide lys, der ender med at nå vores øjne, når himlens kugle går enten op eller ned. Hvad det også vidner om er, at det ikke er som følge af, at solens stråler skifter farve e.l., når den er på vej ned. Det hele handler om, at der er forskel på molekylernes behandling af solens stråler.

Hvorfor er jeg så træt?

Redaktion
-
0
Hvorfor er jeg så træt?

Det er ikke let at give et konkret svar på, hvorfor du er træt. Der kan nemlig være mange årsager til dette. I denne artikel præsenteres du for en række af de mest hyppige årsag til, at mange lider af træthed. Derfor er der også en god sandsynlighed for, at det er en af disse, der er årsagen til, at du ofte er træt.

Du drikker for meget kaffe

Før du læser videre, skal du vide, at du ikke behøver at kvitte kaffen helt, selvom du faktisk sagtens kan vågne op uden kaffe. Det bliver dog først et problem, hvis du drikker for meget kaffe, da din krop derved bliver for afhængig af det. Du kan derfor godt starte dagen med kaffe, men drik det helst ikke om aftenen.

Vil du gerne have effekten af din kaffe til at vare i længere tid, skal du blot bruge en dråbe kokosolie i kaffen. Det gør nemlig, at din krop er længere tid om at optage koffeinen. Derved får du også en mere vedvarende energiforbrænding i løbet af dagen.

2. Du slapper for lidt af

Det er ikke alle, der har lige let ved dette. Der er mange, der har en travl og stresset hverdag, hvorfor de har svært ved at give sig selv tid og plads til at slappe af. Det er dog uhyre vigtigt, at du giver dig selv plads og tid til at slappe af – hver eneste dag.

Det behøver ikke at være lang tid. Du kan sagtens nøjes med et par minutter, hvis du ved, hvordan du kan afstresse dig. Det kan fx være, at du slapper rigtig godt af, hvis du laver en række yogaøvelser. Det kan også være, at du skal have en kop te og lytte til lidt musik.

3. Du drikker ikke nok vand

Der er mange undersøgelser, der har vist, at dehydrering fører til lavere fokus og energiniveau. Derfor er det vigtigt, at du sørger for at drikke nok vand – det skal selvfølgelig være fordelt over hele dagen. Husker du ikke dette, vil det resultere i, at du ender med at blive træt.

4. Du får ikke trænet nok

Det er sikkert det sidste du har lyst til efter en lang arbejds- eller skoledag, men træning påvirker faktisk din træthed positivt. Sørger du for at træne regelmæssigt, vil dit energiniveau stige stille og roligt. En frisk gåtur med din veninde eller partner tæller desuden også som træning.

5. Du tænker ikke over din kost

Faktisk er ubalancerede måltider også med til at påvirke, hvordan du sover. Har du svært ved at falde i søvn, er det vigtigt, at du tjekker op på, om du får de rette mineraler og vitaminer gennem din kost. Hvis du ikke gør det, er det vigtigt, at du retter op på dette.

Desuden er det også vigtigt, at du sørger for at afbalancere din kost, så du både får fedt, kulhydrater og proteiner. Så vidt det er muligt bør du undgå sukker – især hvis du gerne snupper en eftermiddags- eller aftensnack.

Hvorfor faldt Berlinmuren?

Redaktion
-
0
Hvorfor faldt Berlinmuren?

Mikhail Gorbatjov, der i 1985 var blevet udnævnt som leder af Sovjetunionen, valgte i januar 1989 at bryde med Bresjnev- doktrinen. Det handlede om, at Sovjetunionen påkaldte sig retten til at gribe ind i de øvrige stater i østblokken, hvis de var af den opfattelse, at den socialistiske stat blev truet.

I juni 1989 valgte Ungarn at fjerne deres grænsehegn mod Østrig. For Østtyske borgere var det ikke muligt at rejse til Vesten. Det var dog muligt for dem at rejse til et andet østland. Derfor begyndte en stor mængde af østtyskere at rejse til Ungarn, da de herfra kunne rejse videre til Østrig.

Dette ønskede den østtyske ledelse at sætte en stopper for. Da de forsøgte dette, førte det dog til voldsomme masseprotester i Berlin samt i flere andre østtyske byer. Ledelsen besluttede sig derfor for at lempe kravene for at få en indrejsetilladelse til Vesttyskland, da de ønskede at lægge en dæmper på urolighederne.

Nye rejsebestemmelser blev offentliggjort i 1989

D. 9. november 1989 blev en række nye rejsebestemmelser offentliggjort på en pressekonference. Det var DDRs nyudnævnte medieansvarlige, Günter Schabowski, der skulle stå for at fortælle om beslutningen. Dog var Schabowski ikke blevet informeret ordentligt, hvilket resulterede i en fortalelse fra hans side.

Han blev nemlig spurgt om, hvornår de nye rejseregler ville træde i kraft. Til dette svarede han ’med det samme’, men det var dog ikke tilfældet. Hele konference blev transmitteret til østtysk tv. Derfor var der flere tusinde østtyskere, der begyndt at søge mod de ni grænseovergange, der var at finde i Berlin.

Ved de ni grænseovergange stod der en række grænsevagter, da ikke forstod, hvad der skete, da der ikke var nogen af dem, der var blevet informeret.

Hvordan reagerede vagterne?

Det resulterede naturligvis i en situation, der meget hurtigt viste sig at være højspændt. Der var ingen, der vidste om vagterne ville skyde. Det skete heldigvis ikke, for der var ingen, der turde at give ordren. Kort før midnat blev der udsendt en melding fra DDR-ledelsen om, at vagterne skulle hæve grænsebommene.

Hvad det betød var, at det for første gang i hele 28 år var muligt for beboere i Berlin fra øst og vest at mødes på legal vis. Derfor var der heller ikke nogen af dem, der længere skulle frygte for sit liv, hvis de besluttede sig for at gøre det. Det varede dog ikke længe før situationen endte med at udvikle sig yderligere.

Det varede nemlig kun kort tid før de første frygtløse unge mænd begyndte at kravle op på muren. Her gik de i gang med at hugge muren ned med hammer og mejsel. Da muren faldt var det også et bevis på, at det nu var slut med den kommunistiske stat, DDR.

Cirka et år efter, at muren faldt, blev Østtyskland og Vesttyskland lagt sammen til et land. Det skete på d. 3. oktober 1990. Derfor markerer murens fald bestemt også en vigtig del af Tysklands historie, da det markerer starten på en helt ny æra for landet.

Hvorfor fejrer vi advent?

Redaktion
-
0
Hvorfor fejrer vi advent?

Enten den sidste søndag i november eller den første søndag i december, tænder man et lys i adventskransen. Det fortsætter man med hver søndag frem til jul. Men hvad er egentlig grunden til, at vi gør det?

Den korte version er, at vi tæller ned til juleaften. Mere specifikt tæller vi ned til, at Jesusbarnet bliver født. Men hvad er grunden til, at det er fire søndage? Og hvorfor står adventslysene i en krans i gran?

Markerer kirkeårets begyndelse

Den første søndag i advent er altid fire søndage før juleaften. Det er nemlig ikke en helt almindelig søndag, i og med, at det er den dag, der markerer begyndelsen på et nyt kirkeår. Dette bliver derfor fejret med både gudstjeneste og lys.

Gennem tiden er lyset blevet brugt som en del af flere forskellige fejringsritualer. Det skyldes, at lyset er tegn på noget godt. Derfor har det også alle dage været helt naturligt, at lysene skulle bruges som nedtælling. Den første søndag i advent vil desuden altid falde i perioden 27. november til 3. december.

I forbindelse med den første søndag i advent, bliver der altid sunget en adventsudgave af ”Vær velkommen, Herrens år”. I kirken har de også taget traditionen med julekransen til sig, hvorfor der ved julegudstjenesterne som regel er en stor adventskrans hængt op. Præsten tænder selvfølgelig lysene ved adventsdagene.

Hvad betyder advent?

Ordet ”advent” kommer fra det latinske udtryk ”Adventius Domini”. Det er et udtryk, der frit oversat til dansk betyder ”Herrens kommen”. Hvad det betyder er, at advent markerer troen på Jesusbarnets fødsel, hvilket også netop er det, der tælles ned til, når man hver søndag i advent tænder et nyt lys i sin krans.

Forud for Jesus’ fødsel var der i ugerne op til rigtig mange tegn fra Gud om, at hans søn snart ville blive født. Det er naturligvis også disse tegn, der i dag bliver markeret ved at tænde lys i forbindelse med advent. Det er dog ikke just nogen hemmelighed, at det ikke er alle, der er klar over, at dette faktisk er tilfældet.

Adventsfaste var normalt før i tiden

Hvis man skruer tiden et par hundrede år tilbage, var det ikke just normal praksis, at man fejrede søndagene i advent med gløgg og æbleskiver, som langt de fleste vælger at gøre det i dag. I stedet forholdet sig faktisk helt modsat. Dengang fastede man nemlig på disse dage. Denne fast gjaldt både mad og underholdning.

Grunde til, at man gjorde dette var, at man havde en tro på, at hvis man fastede, ville man i højere grad sætte pris på det, der kom, meget mere. Fx ville man sætte mere pris på den store julefest, der byder på lækker og overdådig julemad – og ofte endda også i lange baner.

På mange måder minder det faktisk om det, der gør sig gældende, når muslimerne holder deres Ramadan. De faster nemlig også af den grund, at de mener, at de vil værdsætte den mad, de ved solnedgang må spise, mere.

Hvorfor flager busserne?

Redaktion
-
0
Hvorfor flager busserne?

Har du ofte set en bus med flag på? Og har du undret dig over, hvorfor flager busserne i dag? I så fald er du ikke den eneste. Faktisk er det langt fra alle, der er klar over, hvorfor busserne flager. Det er dog også helt forståeligt, at folk ikke altid ved dette, da der er et hav af årsager til, at busserne kører med flag på siderne.

Hvis det er noget, du gerne vil vide mere om, skal der dog ikke være nogen tvivl om, at du er kommet til det helt rette sted. I denne artikel kan du nemlig læse mere om, hvorfor busserne flager. Husk dog på, at der er op til flere årsager til, at de gør dette – og at ikke alle busser flager på alle dage, der er nævnt herunder.

På disse dage flager busserne

Er du i tvivl om, hvornår busserne flager, så får du en liste herunder. Som der også er givet udtryk for herover, er det vigtigt, at du er klar over, at det ikke er alle busser, der flager på alle dage. Det varierer nemlig en del fra busselskab til busselskab.

Den nedenstående liste indeholder en lang række forskellige flagdage. De fleste er nationale flagdage, hvor stort set alle busser flager, men der er dog også dage, hvor ikke alle busselskaber i Danmark flager. Se den fulde liste herunder.

  • 1. januar – Nytårsdag
  • 5. februar – Kronprinsesse Marys fødselsdag
  • 6. februar – Prinsesse Maries fødselsdag
  • 23. marts – Nordens dag
  • 9. april – Danmarks besættelse (1940)
  • 16. april – Dronning Margrethes fødselsdag
  • 29. april – Prinsesse Benediktes fødselsdag
  • 1. maj – Arbejdernes kampdag
  • 5. maj – Danmarks befrielse 1945
  • 9. maj – Europadag
  • 26. maj – Kronprins Frederiks fødselsdag
  • 5. juni – Grundlovsdag
  • 7. juni – Prins Joachims fødselsdag
  • 15. juni – Valdemarsdag og Genforeningsdag
  • 5. september – Danmarks Udsendte
  • 24. oktober – FN-dag
  • 25. december – Juledag
  • 10. april 2020 – Langfredag
  • 12. april 2020 – Påskedag
  • 3. maj 2020 – Børnehjælpsdagen

Der er mange årsager til at busserne flager

Som du også kan se herover, så er der stor forskel på, hvad der ligger til grund for, at busserne flager. Det er dog ikke alle, der er klar over, at busserne faktisk flager så mange gange om året. Det gør de fleste selskaber dog, men som der er nævnt tidligere i denne artikel, er det ikke alle busser, der flager på alle dage.

På de forskellige officielle flagdage har de statslige myndigheder pligt til at flage med splitflag fra alle deres bygninger. Det er dog ikke noget, der er gældende for hverken private personer, virksomheder og andre organisationer mv., da de absolut ingen pligt har til at flage på de officielle flagdage.

Det er selvfølgelig ikke noget, der laver om på, at de fleste busser dog kører med flag alligevel. Derfor er der også en god chance for, at du i ny og næ kommer til at støde på en bus med flag på siden af taget i fremtiden.

1...456Page 5 of 6
© Newspaper WordPress Theme by TagDiv